Om forlaget

Velkommen til Trykkefrihedsselskabets Bibliotek. Forlaget blev grundlagt i 2007. Det specialiserer sig i udgivelser, der beskæftiger sig med ytrings- og pressefrihed samt bøger, der leverer viden om og analyser af tidens store udfordringer, og som man vanskeligt kan finde andre steder på det danske bogmarked. Trykkefrihedsselskabets Bibliotek udgiver både skøn- og faglitteratur.

Forlaget er et selvstændigt firma med egen redaktion. Det er knyttet til Trykkefrihedsselskabet, som blev stiftet i 2004 og har til formål at beskytte ytringsfriheden. Vi benytter derfor samme logo, tegningen af digterinden Sappho, der af Platon blev udråbt til at være den tiende muse. Sappho står for retten, lysten og evnen til at udtrykke sig frit.

Forlagsledelsen

Alex Ahrendtsen er uddannet cand.mag. i dansk og religion og har efteruddannet sig inden for italiensk, tysk og nordisk litteratur. Alex Ahrendtsen har haft forlag siden 2002 og arbejdet som forlagsmedarbejder i Hamborg. Han er desuden oversætter og har udgivet fem bøger.

Lars Hedegaard er uddannet cand.mag. i historie og engelsk. Han har siden 2004 været formand for Trykkefrihedsselskabet. Lars Hedegaard har en lang række bøger bag sig og er den danske oversætter af Ibn Warraqs verdensberømte bog "Derfor er jeg ikke muslim". Lars Hedegaard har været chefredaktør på Information og arbejdet blandt andet fem år som redaktør på Politikens Forlag. Lars Hedegaard har også en fortid som redaktør ved det samfundsvidenskabelige forlag Sage Publications i Beverly Hills, Californien.