Mikael Jalving: Mig og Muhammed
Hardback. 156 s. ISBN 978-87-92417-12-1. 199,00 kr. Køb bogen ...
Anmeldelser
"Begavet", Christopher Arzrouni, Sappho.dk
"Interessant", "vedkommende", Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad
"Vittig og velskrevet", "original", "med stor dygtighed", fire stjerner, Adam Holm, Jyllands-Posten
"Kan snildt bruges som inspiration til prædikener", Kristian Østergaard, Roskildestift.dk
"Skal man sige det kortfattet – og det er vel på sin plads på dette fremskredne tidspunkt efter disse mange citater, så er det manden, der har bukserne på, og kvinden, der er mandens seksuelle privilegium, længere er den egentlig ikke, hvilket for mange mænd den dag i dag må fremstå som en våd pornofilm come true og for de mest faste i troen, mændene, de mest stålsatte, som jihad på lagnet. Så kan de – og vi andre, naturligvis – lære det."
Fra "Mig og Muhamed"
For den unge intellektuelle Mikael Jalving fremstod 90'erne og 00'erne som en gylden tid. Den Kolde Krig var lykkeligt overstået, verden var lys og fyldt med uanede muligheder. Hvad var der egentlig at bekymre sig om for en fremstormende akademiker?
Ikke så lidt, skulle det vise sig, efterhånden som mødet med islam og dens profet Muhammed bragte forfatteren på sporet af en ganske anden og dyster virkelighed. En virkelighed, som Jalving egentlig ikke havde lyst til at beskæftige sig med, men som det blev en borgerpligt at forholde sig til.
Når Muhammed tydeligvis havde et anliggende med Jalving, måtte Jalving også have et udestående med Muhammed.
Bogen beretter indtrængende og detaljeret om udfaldet af dette møde og om det komplet forandrede verdenssyn, det resulterede i.
Mikael Jalving (f. 1968) er ph.d. i historie, forfatter og kommentator ved Jyllands-Posten.

